Forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter

Tilskudsordning

Tilskudsordningen Dataindsamling skal bidrage til at fremme bæredygtigt fiskeri og genopretning og bevarelse af akvatiske biologiske ressourcer.

Formålet med ordningen er at indsamle data om fiskeriet i Danmark, så der etableres et datagrundlag til at forvalte fiskeriet. De data, der skal indsamles, vedrører biologiske, miljømæssige, tekniske og socioøkonomiske forhold i henhold til bestemmelserne i EU’s Dataindsamlingsforordning.

Hvad gives der tilskud til?

Der gives tilsagn om tilskud til indsamling, forvaltning, anvendelse og behandling af biologiske, miljømæssige, tekniske og socioøkonomiske data i fiskerisektoren på grundlag af de nationale arbejdsplaner.

Aktiviteterne skal bidrage til at opnå målsætningerne i den fælles fiskeripolitik om fremme af pålidelige data med henblik på vidensbaseret beslutningstagning.

Hvem kan søge?

Tilsagn om tilskud kan gives til offentligretlige myndigheder eller tekniske institutter, der har erfaring med indsamling af data om fiskeriet til brug for rapportering til EU til gennemførelse af den nationale arbejdsplan, som er sendt til EU Kommissionen.

Aktuelt er ansøgerfeltet: DTU Aqua, Danmarks Statistik og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (IFRO).

Tilskuddets størrelse

Det samlede offentlige tilskud udgør 100 % af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til projektet. Tilskuddet består af 70 % EU-midler og 30 % nationale midler.

Tilskudsordningen Dataindsamling skal bidrage til at fremme bæredygtigt fiskeri og genopretning og bevarelse af akvatiske biologiske ressourcer.

Formålet med ordningen er at indsamle data om fiskeriet i Danmark, så der etableres et datagrundlag til at forvalte fiskeriet. De data, der skal indsamles, vedrører biologiske, miljømæssige, tekniske og socioøkonomiske forhold i henhold til bestemmelserne i EU’s Dataindsamlingsforordning.

Hvis du som tilsagnshaver ønsker at ændre væsentligt i projektet i løbet af projektperioden, skal du skriftligt ansøge herom. Det gør du ved at kontakte sagsbehandleren med et ønske om ændringer via Fiskeristyrelsens tilskudsportal.
Fiskeristyrelsens tilskudsportal TAS.

Din ansøgning om ændring skal være modtaget i Fiskeristyrelsen seneste to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Ansøgningen skal indeholde en kort begrundelse for ændringen og en beskrivelse af, hvilken betydning ændringen har for projektet.

Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet medmindre der sker ændringer i den nationale arbejdsplan, som medfører flere opgaver end dem, der oprindeligt blev godkendt.