Østersfiskeri i Limfjorden åbner den 8. oktober 2018

08-10-2018
Nyhed

Den samlede kvote limfjordsøsters er næsten tredoblet siden 2017. Det skyldes især, at der er fundet mange limfjordsøsters i Løgstør Bredning.

I dag, den 8. oktober 2018, åbner østersfiskeriet i Limfjorden, og kvoten er særligt stor i Natura 2000-området Løgstør Bredning, hvor der i år er fundet mange limfjordsøsters.

Kvoten i Løgstør Bredning er fastsat til max. 400 tons østers. I Nissum Bredning er kvoten fastsat til 50 tons, ligesom kvoten uden for Natura 2000-områderne er fastsat til 50 tons. Den samlede kvote af de eftertragtede østers er dermed næsten tredoblet i år.

Kvoterne er fastsat på baggrund af videnskabelig rådgivning fra DTU Aqua og høring af Udvalget for Muslingeproduktion.

For at sikre at arealpåvirkningen af fiskeriet i Løgstør Bredning ikke overskrider de fastsatte niveauer, vil der blive udlagt fiskekasser, hvor fiskeriet må foregå.

I Natura 2000-område bliver det undersøgt, at østersfiskeriet ikke er en hindring for, at der kan opnås gunstig bevaringsstatus for de udpegede arter og naturtyper i områderne. Forvaltning af muslinge- og østersfiskeri i Natura 2000-områder sker i henhold til Muslingepolitikken. Det er bl.a. med til at sikre, at muslinger, bundfauna og makroalger kan gendannes.

Læs mere om østersfiskeri her

Kontakt
Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 72 18 56 00 eller sende en e-mail til .

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Fiskeristyrelsens presseafdeling på tlf. 22 10 96 72