Det erhvervsmæssige ålefiskeri i saltvand lukker den 1. november 2018 til den 31. januar 2019

01-11-2018
Nyhed

For at genoprette bestanden af europæisk ål lukkes det erhvervsmæssige ålefiskeri i saltvand i tre måneder. Lukkeperioden gælder i hele landet.

For at bidrage til genopretning af bestanden af den europæiske ål besluttede EU-Kommissionen i december 2017 at indføre en lukkeperiode i samtlige EU-medlemslande for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand. I Danmark er det besluttet, at lukkeperioden begynder den 1. november 2018 og slutter den 31. januar 2019.

Lukkeperioden finder sted på den tid, hvor ålen vandrer fra vores farvande til Sargassohavet for at gyde. Fiskere, der bedriver erhvervsmæssigt ålefiskeri i saltvand, skal derfor bjærge deres redskaber, eller indrette redskaberne, så de ikke kan fange ål, inden den 1. november. Hvis ål måtte blive fanget i redskaber, som er indrettet til ikke at fange ål, skal ålene straks genudsættes

Få svar på dine spørgsmål om det erhvervsmæssige forbud mod ålefiskeri på Fiskeristyrelsens hjemmeside

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand fra 1. november 2018 til og med 31. januar 2019

Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand

Kontakt

Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 72 18 56 00 eller sende en e-mail til .

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Fiskeristyrelsens presseafdeling på tlf. 72 18 57 03.